tirsdag den 7. juli 2009

3 uger igen...

Så rundede vi tirsdag d. 7/7 og fra idag af vil en eventuel fødsel ikke gå ind under kategorien "for tidligt født". Det er en go' fornemmelse at vide, at det nu kan blive når som helst. Velvidende at det sågar også vil være 112% iorden at føde nu, lige såvel som om 4-5 uger, er jo bare fedt :-) Nu må tiden så vise hvornår det endeligt bliver.

Vi har uploadet et par film via Youtube, som kan ses i kolonnen her til venstre. Den første film er af Harl P (den store af skildpadderne) som nød de varme dage med at traske lidt omkring og spise salat. Der skal dog ikke megen aktivitet til i haven før han (eller hun - who knows!?!) hurtigt søger flyver-skjul enten i skjoldet eller de dertil egnede skjul (mistbænk eller hulen, der er lavet af en nedgravet spand)
Den anden film er fra igår d. 6/7. Bettefis var temmelig aktiv og ved et tilfælde fandt vi ud af, at det kunne illustreres temmelig godt ved at stille en vandflaske på maven. Bid mærke i at Bolettes vejrtrækning kun får flasken til at gå en anelse op-og-ned....så alle bevægelser fra side-til-side er den bette, som bokser rundt derinde lige under maveskindet - meget underholdende at sidde og kigge på :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar